Visdomstand
Visdomstænderne er de sidste tænder, vi får. De sidder bagerst i over- og underkæben, bagved 12-års tænderne, hvor de typisk bryder frem i slutningen af teenageårene eller i starten af 20’erne. De store kindtænder volder imidlertid problemer hos mange mennesker, hvorfor vi her hos Tandlægerne Søborg også udfører mange behandlinger, hvor visdomstænderne er omdrejningspunktet.
Det er dog ikke alle, der får problemer med deres visdomstænder, ligesom det heller ikke er alle, der overhovedet får visdomstænder. Nogle gange kan en visdomstand være begravet i kæben, uden at den gør skade. I andre tilfælde kan en visdomstand også være begravet i kæben, eller være helt, eller delvist, frembrudt, og alligevel er det nødvendigt at få visdomstanden fjernet.
Er en visdomstand problematisk, kan vi være nødsaget til at fjerne den. Vi anbefaler, at du f.eks. får fjernet din visdomstand, hvis den er vanskelig at holde ren, hvis der er et hul (caries) på visdomstanden, eller hvis der er for meget mellemrum mellem visdomstanden og 12-års tanden.
Visdomstanden skal dog fjernes, hvis den generer 12-års tanden, eller hvis der er opstået en cyste ved visdomstandens krone.
Fjernelse af visdomstand
En visdomstand kan fjernes på to forskellige måder: Enten kan tanden fjernes ved hjælp af en simpel tandudtrækning, og i andre tilfælde kan det være nødvendigt med en operation. Er visdomstanden f.eks. fuldt frembrudt, er en simpel tandudtrækning ofte tilstrækkelig, hvor selve tandudtrækningen foregår, som var det en hvilken som helst anden tand, der skal trækkes ud.
Er visdomstanden derimod slet ikke frembrudt, eller måske kun delvist frembrudt, er det nødvendigt med en operation. Her hos Tandlægerne Søborg har vi kæbekirurger tilknyttet fra Rigshospitalet, som bl.a. udfører kæbekirurgiske operationer med henblik på fjernelse af visdomstænder her på klinikken.
Uanset om der er tale om en simpel tandudtrækning eller en operation, tager vi et røntgenbillede af den givne visdomstand for at se, hvordan visdomstandens rod er placeret i kæben.
Bedøvelse ved fjernelse af visdomstand
Vi laver en lokalbedøvelse i munden inden behandlingen, hvorfor der ikke vil være nogen smerter forbundet med selve tandudtrækningen. Efterfølgende vil området være hævet og ømt, men hævelse og ømhed vil aftage efter et par dage. Vi anbefaler, at du tager den med ro, og undgår fysisk aktivitet, i det første døgn efter behandlingen.
Det er ikke nødvendigt at være fastende inden behandlingen.
Fjerne visdomstand i undermund
Visdomstænder i undermunden er generelt mere komplicerede at fjerne end visdomstænder i overmunden. Det skyldes bl.a., at visdomstænder i undermunden sidder bedre fast, ligesom rødderne her er mere krogede. Der skal derfor næsten altid et kirurgisk indgreb til, før visdomstænder i undermunden kan fjernes.
Fjerne visdomstand i overmund
Som udgangspunkt kan visdomstænder i overmunden fjernes uden, at der skal et kirurgisk indgreb til. Visdomstændernes rødder i overmunden er samlede – og så vokser visdomstænderne i overmunden lige frem, hvorfor de er relativt nemme at tage ud med en simpel tandudtrækning.
Hvad koster det at få fjernet en visdomstand?
Er der tale om en operativ fjernelse af en visdomstand, koster det, alt efter sværhedsgrad, fra kr. 975,- til kr. 4.500,- her hos Tandlægerne Søborg.
Spørgsmål
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 39 56 20 62.