Persondatapolitik
Tandlægerne Søborgs databeskyttelses- og privatlivspolitik
Skrevet af Finn Elstrøm Dorner
Partner og administrator
Baggrund og hvem du kan kontakte – den dataansvarlige
Tandlægerne Søborg registrerer og behandler en række personoplysninger om patienter, som er nødvendige for at kunne give den behandling og de ydelser, der er aftalt med dig.
Behandlingen af personoplysningerne sker i overensstemmelse med den danske Databeskyttelseslov og EU – Databeskyttelsesforordningen. Tandlægerne Søborg er dataansvarlig for de oplysninger, som vi registrerer og behandler om dig hos Tandlægerne Søborg.
Hvis du har spørgsmål om, hvordan Tandlægerne Søborg behandler dine persondata, eller hvis du ønsker at benytte dig af dine rettigheder efter lovgivningen om indsigt i de registrerede oplysninger, retten til berigtigelse, sletning af fejlagtige oplysninger, sletning af oplysninger eller retten til begrænsning af behandling af oplysninger, skal du henvende dig til Tandlægerne Søborgs kontaktperson vedr. behandling af personoplysninger og databeskyttelse:
Finn Elstrøm Dorner
Data Protection Officer
Søborg Hovedgade 199 1.
2860 Søborg
Telefon: 39 56 20 62
Email: info@tandlaegernesoeborg.dk
Nedenfor kan du læse om de oplysninger, Tandlægerne Søborg indsamler, til hvilke formål vi bruger dem, hvordan vi behandler oplysningerne og om dine rettigheder
Registrering og behandling af oplysninger, formål, retsgrundlag og samtykke
Tandlægerne Søborg registrerer og behandler personoplysninger om dig når du besøger vores hjemmeside eller er patient hos os. Vi indsamler oplysninger, som er nødvendig for at kunne give den behandling og de ydelser, der er aftalt med dig.
Når du benytter vores hjemmeside, indsamler vi: navn og e-mailadresse, med det formål at kunne kontakte dig ud fra dit eget ønske.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysningerne findes i Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 pkt. b og e samt artikel 9, stk. 2 pkt. a og h. samt sundhedslovens kap. 9, i Journalføringsbekendtgørelsen, GDPR-artikel 9, stk. 2, h) og artikel 6, stk. 1, b), c) og f) samt Databeskyttelseslovens §7 stk. 3.
Samtykke og tilbagetrækning af samtykke
Udover det nævnte retsgrundlag for behandlingen har vi valgt at anvende samtykke fra dig som grundlag for behandling af dine personoplysninger.
Ved afgivelsen af samtykket er du blevet gjort opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Du skal dog være opmærksom på, at det tilbagetrukne samtykke ikke berører lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen.
De kategorier af personoplysninger, som Tandlægerne Søborg behandler
Vi registrerer almindelige personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 6 om dig som f.eks.: CPR-nummer, navn, adresse, oplysninger om pårørende, mailadresse, mv. (Journalmateriale, røntgenbilleder, tandaftryk/scanninger), øvrige oplysninger som er nødvendige for at behandle dig korrekt (f.eks. oplysninger om receptpligtig medicin via FMK) og derudover indberetter vi til Sygeforsikringen ”Danmark”, sygesikring og forsikring efter indhentet samtykke fra dig. Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage jf. Sundhedslovens §41.
Vi registrerer følsomme personoplysninger omfattet af Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1 om dig især med hensyn til helbredsoplysninger. Derimod registrerer Tandlægerne Søborg normalt ikke oplysninger om race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, genetiske data, biometriske data, seksuelle forhold eller seksuel orientering.
Formål: At udføre korrekt behandling af dig samt føre den lovpligtige patientjournal. Vi anvender også dine personlige oplysninger til administration, herunder indkaldelser, påmindelser, indberetning af oplysninger til Sygeforsikringen ”Danmark”, sygesikringen, forsikringsselskaber, behandling af fakturaer samt udarbejdelse af behandlingsoverslag.
Behandlingen af personoplysninger til brug for både indkaldelser, påmindelser og tilfredshedsundersøgelser har hjemmel i interesseafvejningsreglen (GDPR-artikel 6, stk. 1, f), idet tandlægeklinikken har en legitim interesse i at udsende de pågældende meddelelser til dig.
Videregivelse af oplysninger
Tandlægerne Søborg videregiver ikke dine personoplysninger til andre, medmindre du (eller din værge) har givet samtykke, eller hvis Tandlægerne Søborg er forpligtet ifølge dansk lovgivning til at videregive personoplysningerne. Vi videregiver dine oplysninger til din tidligere tandlæge i forbindelse med rekvirering af dit journalmateriale.
Efter anmodning fra dig, vil vi videresende din journal til en eventuel ny tandlæge.
Vi sælger ikke dine persondata til tredjemand
Vi har vores hjemmeside hos Simply.com A/S, der fungerer som vores databehandler. Alle persondata som du oplyser på vores hjemmeside, vil blive opbevaret i Simply.com A/S’s datacentre.
Vi anvender eksterne virksomheder som leverandører for at levere vores ydelser bedst muligt. Disse eksterne leverandører er databehandlere og behandler i visse tilfælde personoplysninger i forbindelse med deres levering af ydelser til os. Vores databehandlere behandler kun personoplysninger efter vores instruks og i overensstemmelse med lovgivningens krav til databehandlere.
Vi har indgået databehandleraftaler med vores databehandlere, hvilket er vores garanti for, at de overholder gældende regler om beskyttelse af dine personoplysninger.
Indsigt i egne oplysninger
I henhold til Databeskyttelsesforordningen artikel 15 har du ret til indsigt i, hvilke personoplysninger om dig, som Tandlægerne Søborg registrerer og behandler. Du skal dog være opmærksom på, at indsigtsretten kun omfatter oplysninger om dig selv og ikke om andre patienter eller medarbejdere hos Tandlægerne Søborg.
Ønsker du at benytte dig af indsigtsretten, skal du henvende dig til Tandlægerne Søborgs dataansvarlige (se ovenfor)
Du kan normalt regne med at få oplysningerne inden for en rimelig frist og senest inden for en måned, og oplysningerne udleveres normalt gratis. Hvis anmodningen om indsigt sker gentagne gange eller er grundløs, kan du blive opkrævet et gebyr, der dækker de administrative omkostninger, eller Tandlægerne Søborg kan afvise at efterkomme din anmodning.
Dine øvrige rettigheder: retten til berigtigelse, sletning og begrænsning
I henhold til Databeskyttelsesforordningen artiklerne 16 – 18 og 19 har du ret til at kræve berigtigelse af urigtige oplysninger om dig, sletning af oplysninger (retten til at blive glemt) eller retten til begrænsning af behandling af oplysninger, bl.a. mens de undersøges.
For en god ordens skyld skal det nævnes, at Tandlægerne Søborg ikke benytter sig af automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering. Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
Sletning af personoplysninger
Tandlægerne Søborg opbevarer kun oplysninger om dig, så længe det er nødvendigt for klinikken og så længe vi er juridisk forpligtet til at opbevare dem.
Når du ikke længere er patient hos Tandlægerne Søborg, opbevarer klinikken dine oplysninger efter de regler der er anført i journalføringsbekendtgørelsen.
Nogle gange anvender Tandlægerne Søborg billeder og videomateriale på de sociale medier, f.eks. Facebook. Billeder og videomateriale med dig anvendes dog kun, hvis du har givet dit udtrykkelige samtykke til det. På de sociale medier har Tandlægerne Søborg dog ikke altid mulighed for at slette personoplysninger, som er blevet delt på mediet.
Datasikkerhed
Tandlægerne Søborg overholder bestemmelserne i Databeskyttelsesforordningens artikel 32 om, at enheden skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til forholdene.
Klagevejledning
Ønsker du at klage over Tandlægerne Søborgs behandling af dine personoplysninger, kan du fremsende en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.
Telefon 33 19 32 00.
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Hjemmeside: www.datatilsynet.dk/om-datatilsynet/kontakt/
Du kan få hjælp hos Datatilsynet, hvis du har spørgsmål om registrering og anden behandling af personoplysninger. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du mener, at en behandling af oplysninger om dig ikke lever op til lovens krav. Hvis du vil klage, kan du henvende dig til Datatilsynet og forklare, hvad du er utilfreds med. Det koster ikke noget at klage.
Dokumentoplysning
Dette er 1. version af Tandlægerne Søborgs persondatapolitik, opdateret nov. 2023.