Parodontose (paradentose)

Hvad er paradentose/parodontose?

Paradentose – som også kaldes for parodontose samt parodontitis – skyldes bakteriebelægninger på tænderne. Paradentosen starter med tandkødsbetændelse, som så breder sig til knoglen, tænderne sidder fast i.

Paradentose giver sjældent symptomer, før problemet er alvorligt. De første symptomer er blødning fra tandkødet, og i mere alvorlige tilfælde bliver tænderne løse eller flytter sig.

Ny forskning om paradentose (parodontose)

Nyeste forskning viser, at ubehandlet paradentose udgør en risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme og diabetes. En allerede eksisterende diabetes er vanskeligere at behandle, hvis patienten samtidig har en ubehandlet paradentose. Derfor er det meget vigtigt, at man regelmæssigt får tjekket sit tandkød hos tandplejeren eller tandlægen.

Hvordan behandler man paradentose? (parodontose)

Grundig mundhygiejne er vigtig, men det er også vigtigt med jævne mellemrum at få kontrolleret tandkødslommerne og få fjernet bakteriebelægninger og tandsten hos tandplejeren.

Paradentosebehandlinger

Der findes forskellige former for paradentosebehandling afhængig af, hvor alvorligt problemet er.

  • Grundig instruktion i god mundhygiejne.
  • Dybderensning af tandkødslommerne.
  • Det kan være nødvendigt at supplere med medicin eller parodontose-operation.
  • Rygestop, da rygning kan forværre selv en mild grad af parodontose.

Vigtigt!

Det allervigtigste ved paradentoseproblemer er et tæt samarbejde mellem dig og din tandlæge eller tandplejer, og at der bliver lavet en plan for behandlingen.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til behandling af paradentose, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Hvordan får man paradentose?

Hvis ikke du opretholder en sund mundhygiejne, kan du udvikle paradentose med tiden. Nogle personer er imidlertid i større risiko end andre, ligesom ydre faktorer som rygning og dårlig kost kan have betydning.

 

Paradentose – hvad kan jeg selv gøre?

Det er selvfølgelig vigtigt, at du opretholder en sund tand- og mundhygiejne for at forebygge paradentose. Først og fremmest skal dine tænder og tandkød børstes grundigt to gange dagligt i to minutters varighed. Husk at børste i cirkulære, bløde bevægelser, ligesom du skal supplere med tandtråd og tandstikker for at fjerne eventuelle resterende madrester og plak mellem tænderne og ved tandkødet. Derudover skal du regelmæssigt få tjekket dine tænder og tandkød her hos Tandlægerne Søborg.

 

Hvordan ser paradentose ud?

I de tidlige stadier kan paradentose slet ikke ses med det blotte øje. Men langsomt ophober der sig mere belægning og tandsten, som du vil kunne se.

 

Hvordan føles paradentose?

Der er som regel ikke smerter forbundet med paradentose i de tidlige stadier, men efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil du opleve smerter.

 

Hvad sker der, hvis paradentose ikke behandles?

Hvis paradentose ikke behandles i tide, kan det være nødvendigt at fjerne en eller flere tænder. Derfor er de regelmæssige tandeftersyn vigtige.

 

Er paradentose arveligt?

Paradentose er rent faktisk arveligt. Risikoen for at udvikle paradentose er større, hvis bare én af dine forældre har det – eller har haft det.

 

Hvad koster en paradentose (parodontose) behandling?

Paradentosebehandlinger er der faste priser på, som Tandlægeforeningen og Danske Regioner har fastsat i deres overenskomst. Priserne kan du læse mere om ved at klikke her.