Tandretning

Tandretning med Invisalign er tandretning med usynlige skinner. Behandlingen er meget skånsom og baseret på moderne computerstyret tandregulering. Fordelen ved Invisalign er, at du undgår de kendte togskinner, da disse skinner er usynlige. Du vænner dig hurtigt til at have dem på, og andre lægger ikke mærke til, at du er ved at få rettet tænder. Tandretning med usynlige bøjler kan gøre dit smil til det smil, du ønsker.

Hvordan påbegynder vi behandlingen med Invisalign?

Under en indledende konsultation taler vi om de problemer, du har med dine tænder, og vi undersøger, hvilke resultater du kan opnå ved en tandregulering. Hvis Invisalign er velegnet til dig, udarbejder vi en behandlingsplan og tager et 3D digitalt aftryk af dine tænder til Invisaligns laboratorium. Ud fra det digitale aftryk, får du et overblik over resultatet af tandretningen, så du kan se, hvordan dit smil forventes at se ud, når behandlingen er afsluttet.

Behandlingsforløbet trin for trin

  • I fællesskab gennemgår vi behandlingen, og dine skinner specialfremstilles.
  • Du får en instruktion i, hvordan du bruger skinnerne fra start til mål, og vi følger dig tæt i hele behandlingsforløbet, så du føler dig tryg og i sikre hænder.
  • Skinnerne bæres dag og nat, undtagen når du spiser og børster tænder.
  • Under hele behandlingsprocessen vil du bemærke små bevægelser i tænderne, og tænderne vil gradvist flytte sig til et smukt og harmonisk smil.
  • Behandlingen tager ml. 4-6 måneder.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til tandretning med Invisalign, er du altid velkommen til at kontakte os.