Forebyggelse
FOREBYGGELSE AF TANDPROBLEMER
De fleste tandproblemer kan forebygges med regelmæssig tandpleje og eftersyn. Det er vores ambition, at du bevarer dine egne tænder hele livet, men dette kræver regelmæssig behandling samt en forebyggende indsats mellem dine tandeftersyn. Selv mindre tandproblemer kan udvikle sig, hvis de ikke forebygges eller behandles i tide. Forebyggelse af tandproblemer kræver dog ofte ikke mere end et regelmæssigt tandeftersyn samt almindelig tandpleje imellem dine tandlægebesøg.
Vi anbefaler regelmæssig tandeftersyn, så du sikrer dig, at dine tænder og slimhinder holder sig raske og sunde. Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte du skal til tandeftersyn. Hos Tandlægerne Søborg anvender vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som inddeler patienter i forskellige kategorier, til at vurdere, hvornår vores patienter skal til næste tandeftersyn. Har du mange eller vedvarende tandproblemer, vil behovet for tandeftersyn være oftere, end hvis du ikke oplever mange tandproblemer.
Hvis du allerede er en patient hos Tandlægerne Søborg, modtager du automatisk en indkaldelse, når det er tid til dit næste tandeftersyn. Hvis du endnu ikke er patient, kan du nemt oprette dig i vores system og efterfølgende foretage en online booking.
REGELMÆSSIGE TANDEFTERSYN
Vi lægger vægt på omsorgsfuld tandpleje, så du føler dig tryg under dit besøg hos os. Med vores høje faglige kompetence kan du være sikker på at modtage den bedste behandling, der imødekommer dine individuelle behov.
For at forebygge tandproblemer, tilrettelægger vi langsigtede behandlingsplaner og udfører løbende evalueringer af dit tandsæt for at sikre, at du får den mest hensigtsmæssige behandling. Sammen med dig vurderer vi, hvad der skal til for at opretholde din munds sundhed. Det er vigtigt for os altid at prioritere dine ønsker og lytte til, hvilke bekymringer du måtte have for at sikre, at vores service matcher dine forventninger og behov. Sammen finder vi frem til den bedste forebyggende indsats, som du selv kan gøre.
Hvis du lider af tandlægeskræk, behøver det ikke være en hindring for at du kan få et regelmæssigt tandeftersyn. Vores mål er at sikre, at din tandlægeoplevelse er tryg og behagelig, uanset hvilke udfordringer du måtte have. Det er derfor vigtigt, at du fortæller os om dine bekymringer, når du bestiller tid, så vi kan tilpasse vores behandling derefter.
GRUNDIG TANDPLEJE DERHJEMME
Regelmæssig taneftersyn kan ikke holde dine tænder og tandkød sundt og rask alene. En god tandplejerutine derhjemme er naturligvis afgørende for at opretholde sunde tænder og en sund mundhygiejne.
Vores personale rådgiver dig i, hvad du selv kan gøre for at undgå huller i tænderne og holde din mund sund og frisk mellem dine tandeftersyn. Vi anbefaler altid at børste dine tænder mindst to gange om dagen i mindst to minutter hver gang. Brug tandtråd dagligt for at fjerne plak og madrester mellem tænderne, og for at pleje dit tandkød.
Det behøver ikke være besværligt at forebygge diverse tandproblemer. Ved at prioritere en grundig tandplejerutine derhjemme kan du selv bidrage til at bevare din munds sundhed mellem dine tandlægebesøg.